Universal Studio Theme Park i Los Angeles er dels en forlystelsespark og dels et kig ind bag kuliserne på verdens største filmselskab.
I deres Studio Tour får man lov til at se hajen fra Dødens Gab, flyvraget af en Boeing 747 fra War of the worlds med Tom Cruise og mange andre kendte effekter og kulisser fra kendte film.
Fans af Desperate Housewives kan glæde sig til et besøg på Wisteria Lane.
I deres forlystelsespark kan især deres Simpsons Ride anbefales. Det er en utrolig visuel oplevelse, og føles som en rigtig rutsjebane, men i vaskeægte Simpsons stil er der ikke nogen helt almindelig rutsjebanetur man skal ud på. Kan klart anbefales.
Hvis man er til vandrutsjebaner er der ingen vej uden om Jurrasic Park Ride, starten af turen byder på diverse dinosauar fra filmen, og slutter med en stejl tur nedaf med garanti for at blive våd! En regnponcho er ikke nogen dum ide.
The Mummy Ride er en rutjebane tur i filmens uhyggelige univers, det går i høj fart op og ned og i skarpe sving bliver man udsat for diverse mumieangreb. Pludselig bliver lyset slukket og med et ryk får man hele turen baglæns i mørke.
Terminator2 3D er et show blandet med skuspillere, 3D effekter, lyd og lys.
Ganske godt lavet, og kan også anbefales.
I Universal Studio skal man dog forvente lange køer, men som alle andre steder i USA kan alt lade sig gøre for et par af de grønne sedler.
For ca 60 $ kan det lade sig gøre at købe sig til et Front of Line Pass, der gør at man springer køen over.




