Circus Circus Las Vegas
Circus Circus er et af de ældste casino og hotel resorts på Las Vegas Strip, det åbnede i 1968, men gennemgik en større renovering i 1997.
Her er efter de nye renovationer 3774 værelser på hotellet.
Ved renoveringen blev hotellets tema også ændret en smule, man beholdte cirkus temaet, men man gik fra det mere klassiske amerikanske cirkus over til et mere Cirque de Soleil inspireret tema.
Hvis man kommer til Las Vegas i et motorhome, har Circus Circus den eneste RV park på The Strip med plads til 399 motorhomes.
FDM Travel tilbyder hotelværelser på Circus Circus, se priserne og bestil her.
En af de ting hotellet er mest kendt for er deres Adventuredome, som tidligere gik under navnet Grand Slam Canyon, det er USA’s største indendørs forlystelsespark på over 20.000
m², og især rutsjebanen Canyon Blaster er ikke for sarte sjæle med både loops og proptrækker. Udover Grand Slam Canyon bydes der på 9 andre forlystelser som er for de modige. Der er dog også sørges for underholdning til alle, man kan bl.a. se den populære figur Svampebob Firkant i en 4D forlystelse.
Hvert år til oktober bliver Adventuredome forvandlet til Frightdome og i Halloweens tegn kan man opleve mere uhyggelige forlystelser som haunted houses og til Halloween i 2009 åbnes tre nye Saw inspireret attraktioner. Frightdome er ikke henvendt til børn, og man skal da også være 13 år for at komme ind.
Det hedder ikke Circus Circus uden grund, så selvfølgelig er det muligt at se cirkus, og det endda helt gratis. Det hele starter hver dag klokken 11, og man kan se alt fra akrobatik til jonglører og tryllekunstnere.
På Circus Circus mener man at hvis man vil opføre sig efter sin alder skal man gøre det et andet sted, og på Midway hvor de daglige cirkus opvisninger finder sted er der også rig mulighed for at føle sig som et barn igen, fuldt med spil og underholdning der bringer barnet frem i de fleste.
Når maverne skal mættes er der som på mange af de andre hoteller rig mulighed for at kunne gå mæt i seng både for den store og lille pengepung.
Det tættestes på en amerikansk nationalret man kan komme, må næsten være den klassiske steak, og der findes mange gode steakhouses i Las Vegas, men et af de bedste ligger her og hedder THE Steak House, som har fået en pris som det bedste steakhouse i Las Vegas 20 år i træk, og selvom der findes flere forskellige priser for steakhouse i byen, så kommer man ikke sovende til at få en af priserne i to hele årtier i træk. Udover steaks serveres der lam, hummer, krabber og meget andet.
Man kan dårlig sige Las Vegas uden også at sige buffet, og Circus Circus er ingen undtagelse. For 20$ kan man spise til livremmen giver efter. Buffeten har åbnet både til morgenmaden, frokosten og til aften. Man kan gå ombord i buffeten og vælge alt lige fra seafood til dessert.
Det er muligt at få noget at spise 24 timer i døgnet på Circus Circus, caféen Westside Deli har nemlig åbent alle døgnets 24 timer, her kan man få hurtig mad som sandwichs, doughnuts, kaffe og andet hurtigt mad.
Måske har man mere lyst til noget italiensk, eller hvad med noget stærkt fra det mexicanske køkken? På Mexitalia X-press kan man få begge dele, og deres travle køkken laver hurtig mad indtil klokken 21 dagligt.




