Billeje USA
USA er de åbne vejes land, og den bedste måde at se det amerikanske landskab er fra et bilsæde.
USA er som skabt til bilkørsel, og er nem at færdes i som bilist.
Billeje USA
De fleste biludlejningsselskaber har kontorer i lufthavnene. Derudover kan du finde dem flere steder i byerne og endda på nogle hoteller.
Det er ofte muligt at afhente bilen i en by, og returnere den i en anden.
Du skal dog nok være forberedt på at der kan være ekstra betaling for det, og så skal selvfølgelig angives på forhånd.
Hos de fleste selskaber kan du reservere over telefonen, på selskabets egen hjemmeside, eller igennem rejsearrangører som FDM Travel og Expedia.
Er du allerede i USA og i nærheden af et de mange biludlejningskontorer, kan man selvfølgelig også gøre det derfra. Udvalget af biler kan dog blive lidt mere begrænset.
Skal man leje i USA eller igennem en dansk rejsearrangør?
Når du kigger på priserne på de danske og amerikanske sider, får man hurtigt et indtryk af at det er væsentligt billigere på de amerikanske sider.
Men der er stor forskel på hvordan de viser priserne. I USA er der nemlig ikke de samme regler som vi har herhjemme omkring prisskiltning.
De priser du ser på amerikanske sider er ofte uden afgifter, moms og forsikringer.
Hvor de priser du ser på danske sider er inklusiv.
Er du derfor bare lidt i tvivl om forsikringer og lignende, bør du altid leje på en dansk side.
Holidays Auto er verdens største udbyder af billeje, og deres priser er altid totalpriser.
Mr. Jet har en god søgemaskine som finder priser fra flere udbydere, priserne her er også totalpriser.
Expedia har en af de bedste søgemaskiner til at finde billig billeje i USA.
Hvem kan leje bil i USA
For at kunne leje bil i USA skal du have et gyldigt kørekort og ofte også et kreditkort.
De fleste udlejningsselskaber vil ikke lade dig leje en bil, hvis ikke du har et kreditkort, da de skal bruge det til sikkerhed for bilen. Nogle vil dog også tage imod et kontant depositum.
Det er også for det meste et krav, at alle chauffører er over 25 år. Mange steder kan man dog for et, ikke ubetydeligt, ekstra gebyr leje hvis man er mellem 21 og 24 år. Hvis der er mere end en person som skal være chauffør skal I være forberedt på at betale ekstra pr chauffør.
Det er ikke et krav at man har et internationalt kørekort med, men det anbefales at få lavet et inden afrejse da man kan komme ud for en færdselsbetjent eller biludlejer som ikke vil godtage det danske kørekort.
Et internationalt kørekort erstatter ikke det danske, men er en international oversættelse.
Kørekortet er gyldigt i 1 år, og koster 25 kroner. For at få lavet kortet skal man henvende sig på kommunens Borgerservice og medbringe et gyldigt billede, så bliver kortet lavet mens man venter. Læs mere om det internationale kørekort på Politiets hjemmeside.
Forsikringer
Du er selv ansvarlig for eventuelle skader på bilen, så kig derfor bilen godt efter inden du forlader udlejeren. Du er også ansvarlig for skader, som du forårsage, når du kører i bilen. Derfor bør du altid tegne en forsikring når du ønsker at leje bil i USA.
Du bør som minimum have en ansvarsforsikring i tilfælde af at du er involveret i en ulykke.
For at være dækket mod skader på selve udlejningsbilen, bør du også have en CDW ”Collision Damage Waiver” eller LDW ”Loss Damage Waiver” som svarer til en kaskoforsikring.
Har du MasterCard i din bank eller igennem en foreningen, kan du være heldig at du der har en forsikring, de kræver som ofte at du bruger kortet når du betaler din leje.
I så fald kan du vælge de forsikringer udlejeren tilbyder fra, og spare lidt på feriebudgettet.
Når du lejer en bil, starter du med en fuld tank, og medmindre du har betalt ekstra for det, skal bilen også tankes op inden du returnere den.
Hvis bilen kun leveres med en halv tank, skal den også kun fyldes halvt op når du returnere den.
Vær opmærksom på at det er noteret hvis du ikke får en fuld tank.
Man kan som sagt godt betale sig fra besværet, og levere bilen tilbage uden at skulle bekymre sig om hvor meget benzin der er tilbage. Men det vil aldrig være den billigste løsning.
Har du planer om lidt længere ture end området omkring din destination, eller måske ligefrem en roadtrip, så vær sikker på om du kan forlade staten med bilen. Det er nemlig ikke alle udlejere der tillader det, andre skal bare vide på forhånd hvilke stater man vil kører i, og hos andre kan du frit kører i alle stater.
Hvis du i det sydlige Californien gerne vil en tur over grænsen til Mexico, skal du regne med at det bliver uden bilen. Nogle udlejere vil dog gerne lade dig kører i Mexico, men som udgangspunkt vil du skulle betale ekstra, og det kan hurtigt blive dyrt. Det anbefales at benytte en af de mange busser i stedet, især hvis det kun drejer sig om en smuttur.
Det er betydeligt nemmere at kører over grænsen mod nord til Canada. Dels er der flere selskaber som tillader det, og så er selve grænseovergangen også mindre problemfri.
Der kan være mange forskellige typer og størrelser af biler til rådighed. Bilerne er oftest delt ind i forskellige kategorier, kompakte, medium, store, luksus, cabriolet, minivans osv. Det er derfor ikke altid muligt at vælge en specifik bil, da det kan komme an på hvilke modeller de har hjemme på tidspunktet.
Man må så vælge ud fra type og størrelse på bilen.
Biludlejning priserne kan variere meget afhængigt af hvem man lejer bilen hos, sæsonen, hvilke ugedage det drejer sig om, og hvor længe man vel leje.
Men generelt er billeje i USA billigt.
GPS Navigation
Nogle biludlejningsselskaber tilbyder at installere GPS navigation i bilen for et ekstra gebyr, f.eks. NeverLost fra Hertz koster $ 10 ekstra per dag.
Det kan dog hurtigt blive nogle af de penge der er bedst lagt ud på ferien.
Kan spare dig for problemerne med at finde vej, og I kan bruge tiden på at nyde USA’s flotte landskab i stedet for at kigge på kort og spørge om vej.
Bliv navigeret direkte til døren på hotellet, og find de gode lokale restuaranter.
I de store og trafikerede vejsystem kan det være en utrolig stor hjælp med en GPS, og du kan fokusere på kørslen
Related Posts
No related posts found

North Las Vegas, NV